Stevnsbo

Hvis man bor på Stevns (egn med meget kendt klint, lidt syd for Køge) er man Stevnsbo. Derudover er Stevnsbo også navnet på vores hus og navnet på den vej vi bor på; Stevnsbovej. Kom forbi en dag, vi bor helt nede for enden!

Stevnsbo kommer til at have sin egen instagram som du kan ser her når den er klar.


Her er et rigtig flot billede af Stevnsbo. Det er en ejendomsmægler der har taget det, med en drone, og derfor ser det ekstra fint ud.

Meget flot foto

Når man kommer tættere på kan man se at visse dele af huset er mindre flotte, fx denne vogn som godt kunne trænge til en kærlig hånd:

Indsæt kærlig hånd her. Evt. flere end én

Huset er et gammelt børnehjem fra 1915, oprindeligt hed det Ebenezer men skiftede senere navn til Stevnsbo.

Ebenezer anno ca. 1936
Børnehjemmets legeplads anno 1920

Se og Hør omdøbte det for nyligt til Bjerres børnehjem, men det er nu ikke kun mit. Hvis ikke det var for det “64-årige familiemedlem” -min elskede svigermoder Anette-, så havde vi ikke siddet her nu. Anette er den modigste jeg kender. Hun kastede alt hvad hun havde ind i dette her projekt; solgte sin lejlighed i København K for at vi kunne få råd til udbetalingen og gik all in på familiekollektiv og landliv, fordi alle vi andre (min forlovede, hans søstre+deres mænd og jeg) gerne ville lave familiekollektiv i et kæmpe skrummel af et hus der, som den byggesagkyndige sagde; har været moderat vedligeholdt igennem en årrække, og hun gjorde det alt sammen uden at se sig tilbage en eneste gang. Tak, Anette. Du har været den afgørende faktor i realiseringen af en drøm for os alle, en drøm som jeg stadigvæk må knibe mig i armen hver morgen for at forstå, er blevet til virkelighed.

I daglig tale herhjemme går hun selvfølglig kun under navnet “den 64-årige”, det er klart.

Her er en “artikel” om Stevnsbo og den 64-årige

Lige nu bor vi 5 voksne og 1 hundehvalp i familiekollektivet, og så har vi 4 unge musikere fra Ukraine boende. Snart kommer der 3 beboere mere, 2 voksne og en baby. Det glæder vi os til.

X